Sorø Teltudlejning

Bordopstilling

Noget om plads i teltet:


Som standard er 60 cm. bordplads pr. gæst fint - men 50 cm. kan gå an.
Ét telt på 30 m2. har plads til 24 til 40 siddende gæster, alt efter ønsket om komfort og arten samt varigheden af arrangementet. Er det et mange timer langt forløb, er det rart med luft omkring sig. Følgende tommerfingerregel er brugt: Spisende gæst: 1,25 m2 = rigtig god plads / 1,00 m2 = god plads / 0,75 m2 = lidt snævert. Stående gæst: 0,50 m2 (f.eks. reception).
Husk evt. plads til buffet - bar - gavebord - dansegulv m.m.

Lidt om bordet

Der er forskel på, hvordan bordene bør placeres.
Til anledningen, hvor gæsterne kommer og ikke mindst skal forlade selskabet på forskellige tidspunkter, bør bordene ikke stå på samme måde som ved en festmiddag.
Eksempelvis:

Sølvbryllups morgenkaffe eller reception

Her er det mest praktisk, at bordene står så hver enkelt kan komme og gå, uden andre behøver at rejse sig – hvis det er muligt, er det godt ud fra en langvæg. Mindst 55 cm fra endevæg til første bordkant og mindst 125 cm imellem bordene. Til kaffe kan man nøjes med 50 cm bordplads til hver, mens der til receptioner, hvor der bruges kniv og gaffel, bør være mindst 55 cm til hver gæst.

Den festlige middag eller frokost

Her skal bordet gerne være et samlet hele, og festens hædersgæster anbringes, så de eller den har øjenkontakt med alle gæsterne. Der bør aldrig være mindre end 50 cm bordplads til hver gæst, gerne mere. Fra bordkant til væg bør der være mindst 55 cm, og skal der serveres for gæsterne, er det nødvendigt men 80 cm. Ved det meget brugte hesteskoformede festbord bør der i åbningen være mindst 140 cm, for at serveringen kan komme helt op imellem de to rækker gæster.

Herunder er vist et eksempel på en bordopstilling for 6x8 meters teltet. Her med 6 borde af 82*180 cm og 2 stk. med målene 82x150. Ialt 48 gæster